Årets MC-Tema til Oldtimerløbet er BMW klassiske motorcykler
Årets MC-tema til Oldtimerløbet er BMW klassiske motorcykler
Vi kan med glæde annoncere, at BMW MC Klub Danmark, stiller op som MC-Tema til Oldtimerløbet i 2024.
Som noget særligt kan du i år opleve et udvalg af både veteraner og nyere motorcykler op til 1989 fra BMW.
BMW MC Klub Danmark får tildelt en stjerneplacering til Oldtimerløbet
Som MC-Tema gør Oldtimerløbet plads til BMW MC Klub Danmark i forreste række af MC, scooter og knallert området.
Der er plads til klubbens pavillon og en 15-30 MC.
Ali alt er der plads til ca. 500 MC, scootere og knallerter.
Startnummer kan købes fra d. 1.3.2024 i webshoppen.
Køb dit startnummer i god tid da der er begrænsede antal pladser.
BMW MC Klub Danmark
Den officielle klub for BMW MC i Danmark.
BMW MC Klub Danmark startede i 1972, og har i dag omkring 1950 medlemmer.
Klubbens formål er at bringe personer med interesse for BMW MC i kontakt med hinanden, og etablere kontakter med andre BMW klubber.
Et medlemsskab af BMW MC Klub Danmark koster 250 kr. om året (kalenderår). Ved indmeldelse senere end 1. oktober, dækker betalingen også det følgende år.
Hvis du kører BMW motorcykel, eller tænker på at anskaffe en, så er BMW MC Klub Danmark det rigtige valg.
Medlemsblad
Klubben udgiver medlemsbladet, "Klub-information" 4 gange om året.
Herigennem holdes medlemmerne orienteret om klubbens mange aktiviter.
Der er også nørdede tekniske artikler som går i dybden med de enkelte BMW modeller.
Blandt klubbens mange forskellige aktiviteter kan nævnes de faste køreture på forskellige ugedage, kaffemøder, kørekurser, udlandsture og træf.
BMW MC Klub Danmark bygger primært på hyggeligt samvær BMW MC folk imellem.
Du kan under tvangfrie former møde klubbens medlemmer, mange med en stor erfaring om BMW motorcykler, som altid er villige til at hjælpe, hvad enten du kører på en ældre model eller en af de helt nye.
Se mere her:
BMW MC Klub Danmark:
www.bmwmcklub.dk
Køb dit startnummer i webshoppen
Selv om du ikke er medlem af BMW eller DVM klubben er du naturligvis meget velkommen til at starte ved Oldtimerløbet sammen med alle de andre 2-hjulere.
ALLE MÆRKER ER VELKOMNE
Dansk Veteran Motorcykelklub har også meldt sin ankomst til Oldtimerløbet i år.
Det bliver spændende at se hvilke mærker der dukker op, så kom selv med din veteran eller kom bare og se.
Se mere på,
Dansk Veteran Motorcykelklubs hjemmeside:
www.dvm.dk